|
1
|
Vogter eder at i ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er Himlene.
|
|
2
|
Derfor, når du giver Almisse, må du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og på Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.
|
|
3
|
Men når du giver Almisse, da lad din venstre Hånd ikke vide, hvad din højre gør,
|
|
4
|
for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
|
|
5
|
Og når I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de stå gerne i Synagogerne og på Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.
|
|
6
|
Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
|
|
7
|
Men når I bede, må I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.
|
|
8
|
Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham,
|
|
9
|
Derfor skulle I bede således: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;
|
|
10
|
komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen således også på Jorden;
|
|
11
|
giv os i dag vort daglige Brød:
|
|
12
|
og forlad os vor Skyld, som også vi forlade vore Skyldnere;
|
|
13
|
og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.)
|
|
14
|
Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader også forlade eder;
|
|
15
|
men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
|
|
16
|
Og når I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.
|
|
17
|
Men du, når du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
|
|
18
|
for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
|
|
19
|
Samler eder ikke Skatte på Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;
|
|
20
|
men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortære, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.
|
|
21
|
Thi hvor din Skat er, der vil også dit Hjerte være.
|
|
22
|
Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;
|
|
23
|
men dersom dit Øje er dårligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!
|
|
24
|
Ingen kan tjene to Herrer; thi han må enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
|
|
25
|
Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
|
|
26
|
Ser på Himmelens Fugle; de så ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?
|
|
27
|
Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?
|
|
28
|
Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne på Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;
|
|
29
|
men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
|
|
30
|
Klæder da Gud således det Græs på Marken, som står i dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?
|
|
31
|
Derfor må I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
|
|
32
|
- efter alt dette søge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.
|
|
33
|
Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, så skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.
|
|
34
|
Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.
|
Bibelselskapets 1930-oversettelse (Norsk)
